Løber hverdagen afsted med dig – er du blevet kort for hovedet og føler dig presset – sover du dårligt – har du svært ved at overskue simple hverdagsopgaver – eller døjer du med smerter i bevægeapparatet? Du kan måske være ramt af stress eller udbrændthed, eller blot udfordret af smerter forskellige steder i kroppen.
Manuvision kropsterapi er en dybtgående og holistisk behandlingsform for krop og sind, hvor vi går på besøg i kroppen. Kroppen er unik og husker alt, og den har sin egen historie at fortælle. Vi skal blot lære at lytte til den.
I en kropsbehandling ser vi blandt andet på sammenhængen mellem krop, tanker og følelser, som kan være årsag til spændinger, tankemylder og andre symptomer, hvor kroppen siger fra.
Behandlingen er effektiv til at afhjælpe ubalancer i kroppen, herunder skader og skavanker bl.a. muskelspændinger, hovedpine, skulderproblematikker samt ryg- og nakkeproblemer m.m. Det kan også være netop stress, angst, tankemylder eller et fortravlet liv som fylder, og hvor behandlingen kan bidrage til at komme i bedre balance og finde ro til selvhelbredelse.
Vi har alle et indre kompas, som kan komme på slingrekurs eller dugge til, men når vores kompas fungerer og er tændt, kan vi stå stærkere i livet og mærke, hvad der reelt er godt for os – og her er vores fysiske krop en værdifuld vejviser.
Stive led og ømme muskler kan nedsætte din livskvalitet og forhindrer dig i et aktivt liv. Kropsterapi løsner en fastlåst krop og styrker dit immunforsvar og nervesystem, så du kan føle dig mere fri.
Kropsterapi er effektiv til at afhjælpe ubalancer i kroppen - både de fysiske, men i høj grad også de psykiske. Stress, angst, tankemylder og et fortravlet liv kan føre til ubalancer.
Behandlingerne styrker dig, og skaber ro i kroppen. Du vil mærke et større overskud og genvinde din balance. Det giver dig en fornemmelse af frihed og bedre livskvalitet.
Min RAB-certificering er din garanti for, at jeg har min grundlæggende uddannelse i orden og overholder krav til god klinisk praksis.